Har du set vores nye aftaleoverblik?

Et nyt overblik over alle Tellis aftaler med katalogstatus, inkl. SKI aftaler.

Bizconnect-portalen har introduceret et nyt Aftaleoverblik, der dagligt opdaterer aftaledata fra vores partner Intellis A/S. Dette sikrer, at du konstant har et ajourført overblik over dine kunders aftaler med din virksomhed.

Du får indsigt i de gældende aftaleperioder, eventuelle optioner og status for fremsendte kataloger. Har din kunde modtaget kataloget, og er det blevet behandlet? Dette er en status, som du kan filtrere efter i aftaleoversigten.

Er du SKI leverandør, så vil du også kunne se et overblik over de SKI aftaler, som din kunde har oprettet, og om de har rekvireret det katalog som du har leveret til Staten og Kommunernes Indkøbsservice.

Den komplette oversigt kan eksporteres til Excel, så du kan fortsætte med at arbejde med dataene.